Skip to content
Legende Foto med Sally Rosendahl

Rikkes mødregruppe

Hej skønne mødre og børn,

Tak for i torsdags! 😊 Min 14-måneders har været feberramt de sidste par dage, så selvom jeg gjorde siden her klar i fredags, så nåede jeg ikke også at få lagt billederne ind, mens hun sov – hashtag mum life 😂

Hér har I udvalgssiden, hvor I kan se galleriet med de rå billeder, som I kan vælge imellem.

Bemærk at de er ubehandlede, som I ser dem, og jeg vil kunne justere meget i forhold til lys, farvetoner, beskæring mv., når I har udvalgt jeres billeder. I skal derfor primært kigge på jeres barns udtryk og positur. Jeg kan som udgangspunkt også fjerne enkelte bumser og lignende, når der er tale om en lille smule, men savlområder er svære og meget tidskrævende at gøre noget ved…

Når I hver især har udvalgt jeres 2 styk inkluderede portrætter, skriver I en mail til mail@legendefoto.dk med de ønskede numre. I kan se numrene oppe i venstre hjørne, når I går ind på det enkelte billede i galleriet (hvis I kigger på siden via computer, kan I også se det, når musen føres over billedet).

Ønsker I flere end de to inkluderede skriver I blot de ekstra numre i samme mail, samt hvis I ønsker nogle eller alle billeder i sort/hvid ud over den farve-variant, som er inkluderet i jeres fototilbud. Prisen pr. ekstra billede eller ønske om sort/hvid-variant afhænger af antal, men vil ligge mellem 50-120 kr. inkl. moms pr. styk. Jeg sender jer et mailsvar med en tillægspris ved ekstra ønsker, og når I har accepteret denne, vil jeg gå i gang med at behandle jeres udvalgte billeder.
Hvis I har særlige ønsker til beskæring, f.eks. “beskær meget gerne nr. 52, så man kun kan se mit barn”, så bare skriv det ud for det aktuelle billednummer.

I er derfor hver især ikke afhængige af, at alle de andre har udvalgt og indsendt ønsker, og I vil derfor også modtage de færdigtbehandlede billeder uafhængigt af hinanden, efter først-til-mølle-princippet.

Mie, jeg er virkelig ked af, at der er så få billeder af Bjørn – det piner mig og huer virkelig ikke min faglige stolthed. Jeg håber, at der er nogle af ham, som du kan lide fra denne omgang, og så må jeg til gengæld love, at han er førsteprioritet, hvis I booker mig igen om nogle måneder til en yderligere mødregruppefotografering.

Mange venlige hilsner
Sally

Legende Foto

Om mig

Bæredygtighed

Forløbet for dagtilbud

Forløbet for familier

Privatlivserklæring

Handelsbetingelser

Aflysning / Ændring af fotodato

Vejrforhold

Anbefalinger til tøjvalg

  • Facebook
  • Instagram
©Legende Foto med Sally Rosendahl
Tema oprindet fra Colorlib, tilrettelagt af PR Media, bygget på WordPress
arrow_upward